Huset

U-profiler til glas og kanter

Hvad er u-profiler til glas og kanter

Før man skal bruge u-profiler, er det vigtigt, at man sætter sig ind i, hvad det er. En u-liste er en slags kantliste, hvor der ikke er metalindlæg, som man ofte ser det i almindelige kantlister. En u-profil fremstilles i ren gummi.

Når man skal på udkig efter en u-profil, er der mange muligheder. U-profiler laves nemlig i mange forskellige størrelser og med mange forskellige slags mål. De bliver også fremstillet i forskellige varianter af gummi afhængigt af fremstillingsfirma og deres formål.

Formålet med at anvende u-profiler er ofte, at man ønsker en pæn eller en blød slags afslutning. I denne sammenhæng snakker man mest om u-profiler til glas og kanter. Når man arbejder med glas, kan der nemlig godt opstå skarpe kanter, som man gerne vil have gjort blødere, hvor en løsning kan være at sætte en gummiliste på. På samme måde kan man opleve, at man måske i sit hjem har nogle steder, hvor der er en skarp eller grim kant. Og hvis man nu for seksogtyvende gang oplever, at man bliver irriteret over, at man slår sig på den skarpe kant, eller at den bare er for grim at se på, kan man også løse dette problem ved at sætte en gummiliste på.

Hvornår bruger man u-profiler?


Man kan bruge u-profiler til flere forskellige formål.

De bliver ofte brugt, når man står i en situation, hvor man gerne vil sætte noget glas ind i en liste, der er lavet af metal. Her kan u-profiler udført i gummi, som klemlisten, nemlig medvirke til, at glasset ikke springer. Gummiet sørger for, at selv når glasset bliver presset mod metallisten, så er gummiet det mellemled, der skaber en afstand mellem de to hårde materialer, glasset og metallet, således at de ikke bare skubber løs på hinanden, indtil én går i stykker.
Det kan illustreres ved at forestille sig, at to stærke bodybuildere kæmper mod hinanden i en arena. Hvis de bare får lov til at kæmpe og slå løs på hinanden uden nogen form for forhindring, vil de blive ved med at slå på hinanden, indtil en af dem giver op eller bliver tvunget til at give op. Det kan f.eks. være, hvis personen bliver meget forslået eller ligefrem mister bevidstheden under kampen.
Altså bliver der kun én vinder tilbage ligegyldig hvad, medmindre man sætter et mellemled ind, der kan skille dem ad. Hvis man forestiller sig samme situation, hvor der er en væg imellem dem, vil de ikke kunne have kontakt, og der vil aldrig blive en vinder eller taber.

Og sådan er det også lidt med glas og metal. De kan blive ved med at slå på hinanden, dvs. presse mod hinanden, indtil én af dem går i stykker, medmindre man har et mellemled, gummiet, til at tage noget af presset væk.

Et andet sted u-profiler kan bruges er steder, hvor man generelt gerne vil have en eller form for tætning vha. en kant lavet af gummi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *